Dantaxi Aarhus

Spørgsmål & svar

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i en af DanTaxi Aarhus’ taxier?
Hvis du har glemt noget, kan du ringe til DanTaxi Aarhus’ central på telefon 86 16 47 00 for at høre nærmere. På centralen gemmer vi glemte sager. En gang om måneden samler vi de glemte sager sammen og afleverer dem på Hittegodskontoret i Aarhus: Politigården i Aarhus, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C, tlf.: 87 31 14 03. Der er åbent: Mandag til tirsdag: 9.30-14.00, torsdag: 9.30 til 17.00 og fredag 9.30 til 13.00 – der er telefontid fra 9-11.

Skal man bruge sele i en taxi?
Ja.  Alle passagerer over tre år skal bruge sele. Personer fra 15 år og opefter bærer dog selv ansvaret for, at den benyttes. For børn under 15 år er det chaufførens ansvar. Børn under tre år er fritaget fra at skulle sidde i en særlig godkendt barnestol i en taxi, men har du selv en barnestol eller selepude med, er chaufføren altid villig til at montere den.

Må chaufføren kræve penge forud for en tur?
Chaufføren har ret til at sikre sig, at du betaler for en tur før turens start. Almindeligvis sker det kun forud for de længere ture.

Hvad koster det at køre i taxi hos DanTaxi Aarhus?
Priserne er fastsat af Aarhus Kommune. Vær opmærksom på, at prisen på den samme tur kan variere - afhængig af, hvor længe turen har varet, eksempelvis på grund af tæt trafik. Minutfaktoren kan således udgøre en væsentlig del af prisen, der fremgår af taxameteret, og du kan altid bede om at få en kvittering printet ud hos chaufføren. Skal du køre langt eller mange gange, kan du med fordel ringe til DanTaxi Aarhus på telefon 86 16 47 00 og indgå en aftale om en fast pris.

Hvordan kan jeg betale?
DanTaxis vogne tager imod alle gængse former for betalingsmidler.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er tilfreds?
Har du ikke har opnået den service, du forventede, er du velkommen til at rette henvendelse til DanTaxi Aarhus’ administration på telefon 86 16 47 00 (10-12 på hverdage). Har du haft en god oplevelse med DanTaxi, hører vi også gerne om den. Vi sætter pris på at høre vores kunders mening, for det giver os mulighed for til stadighed at forbedre vores service.

Hvornår må chaufføren slå taxameteret til?
Ifølge Taxiloven må taxameteret slås til på det tidspunkt, hvor vognen ankommer på den adresse, den er bestilt til. Hvis vognen er bestilt til et bestemt tidspunkt, må taxameteret dog først slås til på det tidspunkt, vognen er bestilt til.

Det ser ud til at du bruger en ældre browser. Få optimal visning med en nyere browser som: IE, Firefox eller Chrome