Spørgsmål & svar

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget ien af DanTaxi Hjørrings taxier?
Hvis der er noget, der bliver glemt i en af DanTaxi Hjørrings taxier, bedes du ringe til DanTaxi Hjørring på telefon 98 92 47 00 og høre, om det er blevet fundet - og aftale nærmere.

Skal man bruge sele i en taxi?
Ja. Alle passagerer over tre år skal bruge sele. Personer fra 15 år og opefter bærer selv ansvaret for, at den benyttes. For børn under 15 år er det chaufførens ansvar. Børn under tre år er fritaget for at skulle sidde i særlig tilpasset barnestol osv. i en taxi. Men har du selv en barnestol eller selepude med, er chaufføren altid villig til at montere den i vognen.

Må chaufføren kræve penge forud for en tur?
Chaufføren har ret til at sikre sig, at der kan betales for en tur før turens start. Almindeligvis sker det kun forud for de længere ture.

Hvad koster det at køre i taxi?
Priserne er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Vær opmærksom på, at prisen på den samme tur kan variere - afhængig af hvor lang tid turen har varet, eksempelvis pga. tæt trafik. Minutfaktoren kan således udgøre en væsentlig del af prisen.
Prisen fremgår af taxameteret, og du kan altid bede om en printkvittering hos chaufføren. Skal du køre langt eller mange gange, kan du med fordel ringe til DanTaxi Hjørring og indgå en aftale om en fast pris. Ring på telefon 98 92 47 00.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er tilfreds?
Har du ikke opnået den service, du forventede, kan du rette henvendelse til DanTaxi Hjørring, Frilandsvej 109, 9800 Hjørring, att.: Formanden. Du er også velkommen til at sende en mail på: bestyrelsen@hjtaxa.dk . Har du haft en god oplevelse med DanTaxi, hører vi også gerne om den. Vi sætter pris på at høre vores kunders mening, for det giver os mulighed for til stadighed at forbedre vores service.

Hvornår må chaufføren slå taxameteret til?
Ifølge Taxiloven må taxameteret slås til på det tidspunkt, hvor vognen ankommer på den adresse, den er bestilt til. Hvis vognen er tidsbestilt, må taxameteret dog først slås til, på det tidspunkt vognen er bestilt til. 

Det ser ud til at du bruger en ældre browser. Få optimal visning med en nyere browser som: IE, Firefox eller Chrome