Spørgsmål & svar

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i en af DanTaxi Skanderborgs taxier?
Hvis du har glemt noget i en af DanTaxi Skanderborgs taxier, kan du kontakte Hittegodskontoret, Politistationen i Skanderborg, Adelgade 38, 8660 Skanderborg, hvor glemte sager bliver indleveret. Der er åbent mandag, tirsdag, onsdag fra klokken 10-15, torsdag fra 10-17 og fredag fra 10-13. Du kan også ringe til Sydøstjyllands Politi på telefon 114 og bede om Politistationen i Skanderborg.

Skal man bruge sele i en taxi?
Ja. Alle passagerer over tre år skal bruge sele. Personer fra 15 år og opefter bærer dog selv ansvaret for, at den benyttes. For børn under 15 år er det chaufførens ansvar. Børn under tre år er fritaget fra at skulle sidde i en særlig godkendt barnestol i en taxi, men har du selv en barnestol eller selepude med, er chaufføren altid villig til at montere den.

Må chaufføren kræve penge forud for en tur?
Chaufføren har ret til at sikre sig, at du betaler for en tur før turens start. Almindeligvis sker det kun forud for de længere ture.

Hvad koster det at køre i taxi hos DanTaxi Skanderborg?
Priserne er fastsat af Skanderborg Kommune. Vær opmærksom på, at prisen på den samme tur kan variere - afhængig af, hvor længe turen har varet, eksempelvis på grund af tæt trafik. Minutfaktoren kan således udgøre en væsentlig del af prisen, der fremgår af taxameteret, og du kan altid bede om at få en kvittering printet ud hos chaufføren. Skal du køre langt eller mange gange, kan du med fordel skrive til DanTaxi Skanderborgs formand på pet@skanderborgtaxa.dk og indgå en aftale om en fast pris.

Hvordan kan jeg betale?
DanTaxis vogne tager imod alle gængse former for betalingsmidler.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er tilfreds?
Har du ikke har opnået den service, du forventede, er du velkommen til at rette henvendelse til DanTaxi Skanderborg på mail: pet@skanderborgtaxa.dk. Har du haft en god oplevelse med DanTaxi, hører vi også gerne om den. Vi sætter pris på at høre vores kunders mening, for det giver os mulighed for til stadighed at forbedre vores service.

Hvornår må chaufføren slå taxameteret til?
Ifølge Taxiloven må taxameteret slås til på det tidspunkt, hvor vognen ankommer på den adresse, den er bestilt til. Hvis vognen er bestilt til et bestemt tidspunkt, må taxameteret dog først slås til på det tidspunkt, vognen er bestilt til.

Det ser ud til at du bruger en ældre browser. Få optimal visning med en nyere browser som: IE, Firefox eller Chrome